Lavere ydelser giver lønninger i frit fald

Af formand for Metal Tele Vest Mogens Jensen

Stærke kræfter i blå blok vil gerne have lavere ydelser. Der skydes på de ledige, som om de kun vil tage et arbejde, hvis de bliver presset økonomisk. Det kan godt ske, at man i Venstre nu i valgkampen nægter, at der er planer om at skære i dagpengene. Det ændrer imidlertid ikke på, at både dagpenge og andre ydelser efter min bedste overbevisning vil komme i fare i løbet af en fireårig periode med en blå regering. Allerede nu kan vi jo se, at der lægges op til lavere kontanthjælp.
For mig er det lige så vigtigt at kæmpe for rimelige velfærdsydelser, som det er at kæmpe for gode løn- og arbejdsforhold. Tingene hænger nemlig sammen. Hvis dagpenge og andre ydelser forringes, forsvinder der også et sikkerhedsnet under de aftalte mindstelønninger. Så kan lønningerne følge med ned, og så kan vi hurtigt nærme os tyske tilstande. Jeg ser det oven i købet sådan, at havde dagpengene ikke været på det niveau, de er på nu, havde vi allerede haft tyske forhold.
Jeg har selv lavtlønsproblemet inde på livet fra mit arbejde som Metal Tele formand. For få år siden regnede vi ikke med, at nogle ville komme ned på mindste lønnen, vi havde ikke fantasi til at forestille os, at vi kom derned. Men det er vi kommet. Der er medlemmer, der arbejder på den laveste aftalte lønsats, og jeg har endda et eksempel, hvor alt andet er skrællet væk: pension, spisepause, betalte fridag. Alt er væk, og det har det pågældende firma kunne fjerne med et snuptag, fordi under halvdelen er organiseret.
Så jeg har problematikken inde på livet, og jeg ved, at dagpengene er med til at holde lønnen oppe, så vi ikke brager helt igennem. Og tag ikke fejl, der er politikere, der gerne ser det ske. Den liberale tænketank Cepos har flirtet med tanken om, hvor godt alt kunne se ud, hvis man kunne lade lønmodtagere starte på en løn på 50 kroner. Vi ser da også i dag, at der er arbejdsgivere, der har fundet ud af at flytte arbejde ned over grænsen for at kunne drage fordel af lave tyske lønninger.
Kampen for velfærd i Danmark er dermed også kampen for en løn, man kan leve af. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det lykkes at presse ydelserne til de ledige, vil det samtidig presse lønningerne. Så kan vi hurtigt komme ned på en løn, man ikke kan leve af. Det må ikke ske.